Diskusprolaps i lænd eller nakke er ofte langvarigt og kræver meget patientinfo og monitorering af forløbet. Sygdommen kan være meget smertefuld gennem længere tid. Med den nye overenskomst fra regionerne fra april 2017, har vi som kiropraktorer fået muligheden for at styre et prolapsbehandlingsforløb hos jer patienter. Vi har som kiropraktorer en 6 års uddannelse fra universitet og er specialister i diskusprolaps.
Du er som patient velkommen til at være i kontakt med din læge undervejs i forløbet, hvis du synes, det er nødvendigt. Men vi holder også egen læge orienteret gennem forløbet og det er os der vil henvise dig til scanning, hospital eller anden specialist hvis behov. Sygesikringen yder op til 60 % betaling af din regning, når du er i et prolapsforløb hos os.
Symptomer ved prolaps i nedre ryg
Ryg- og bensmerter samt sovende fornemmelser i det ene ben er blandt de hyppigste symptomer for prolapser i den nedre del af ryggen. Smerterne i benene er voldsomme og oftest værre, end de smerter du kan opleve fra ryggen eller benet, når du har et hold i ryggen. Smerterne i benet vil oftest provokeres, når du står eller sidder og kan forværres ved forover bøjning i ryggen.
Desuden kan der være områder på benet, hvor der kan være nedsat følesans. Din funktion i benet kan også være påvirket. Du oplever måske at dit ben ikke er så stærkt, som det plejer at være.
Symptomer ved prolaps i nakken
Symptomer herpå kan være nakkesmerter og smerter samt sovende fornemmelser der stråler ud i armen. Der kan også være udstrålende smerter til skulderbladet. Smerterne er ofte voldsomme og forværres i armen og skulderbladet ved bevægelse af nakken. Desuden kan der være området på armen, hvor du har en ændret følesans eller nedsat funktion eller kraft i armen
Hvorfor har jeg ondt?
Du har ondt fordi, en nerve i ryggen eller nakken bliver klemt af en prolaps. En prolaps er en udbuling på en af bruskskiverne i rygsøjlen. Når nerven bliver klemt i ryggen eller nakken, sender den smerter ud i det område hvor nerven løber til. Da nerverne fra den nedre ryg løber ned i benet, får du smerter i benet. Nerverne i nakken løber ud i armen, og derfor får du ondt i armen, hvis prolapsen sidder i nakken. Nogle oplever faktisk slet ikke ondt i ryggen eller nakken, men kun benet eller armen.
OBS: Vigtig at vide om prolaps
I meget sjældne tilfælde kan påvirkningen af nerven blive værre og kræve akut undersøgelse. Kontakt kiropraktor, egen læge eller vagtlæge hvis du:
- Ikke kan mærke hvis du skal tisse, eller på anden måde ikke kan kontrollere din vandladning eller afføring
- Er følelsesløs i skridt-området. Dvs. det ikke føles normal når du tørre/ eller vasker skridtet
- Mister kraft i benet/armen (ikke kan gå på tær eller hæle eller ikke kan lave knæbøjninger
Undersøgelse
Hos os bliver du grundigt undersøgt. Det er vigtigt at fastslå, om der er tale om prolaps eller f.eks. bare et hold i ryggen/nakken. Det har nemlig stort betydning for hvad du kan og må, og hvad du skal være opmærksom på.
Et prolapsforløb har ofte konsekvenser for dit arbejdsliv, da forløbet kan være langvarigt. Under hele forløbet skal der holdes øje med prolapsen. Bliver der mindre tryk på nerven, skal du aflaste kortvarigt eller sættes i gang med træning?
Hele forløbet kan monitoreres hos os. Vi er med andre ord tovholdere i dit forløb.
Som tovholdere skal vi også vurdere, om du muligvis skal scannes eller videresendes, hvis prolapsen ikke falder til ro. Vi skal kommunikere med din læge, som skal smertedække dig. Vi henviser dig til scanning hvis behov.
Behandling
En prolaps heler – lidt på samme måde som et sår heler. Derfor vil der også gå noget tid, inden smerterne forsvinder.
Første del af behandlingen er rådgivning om, hvad du kan gøre, for at smerterne ikke er så voldsomme eller forværres. Der kan være stillinger eller bevægelser, der hjælper. Desuden skal du smertedækkes med medicin hvis behov.
Vi vurderer, om øvelser eller anden behandling af led og muskler i ryggen kan hjælpe dig og gøre smerterne mindre, mens vævet heler. Det kan både være os, der behandler, men vi kan også henvise til fysioterapi, hvis der er behov. Det er forskelligt for de enkelte forløb. Fællesnævneren er, at vi koordinerer fysioterapeuten og vores behandling, så du bliver hjulpet optimalt.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du skal være så aktiv som muligt – altså gøre det du kan. Det er dog vigtigt, at du i din hverdag ikke provokerer smerterne i benet/armen. Dette vil svarer til at du ”kradser i såret” og derved forlænger ophelingen af prolapsen. Du vil i forløbet blive vejledt og hjulpet her. De fleste kan være på arbejde, i hvert fald når den akutte fase efter nogle uger har lagt sig. Det kommer selvfølgelig an på, hvilket arbejde du har. Her rådgiver og vejleder vi dig også.
Hvordan kommer det til at gå?
Det er forskelligt fra person til person. Nogle kan have en normal hverdag, mens andre i starten vil have mange smerter og være begrænset i sin dagligdag. Smerterne vil typisk blive mindre i løbet af nogle uger, og de fleste vil være meget bedre i løbet af 3 måneder. Nogle oplever problemer i mere end et år, men i disse tilfælde er symptomerne så milde, at man kan leve et normalt liv med arbejde og aktiv fritid. Langt de fleste skal ikke opereres. Men hvis symptomerne ikke bliver bedre, vil kiropraktoren senest efter 8 uger henvise til læge eller hospital, som kan vurdere om du skal tilbydes en operation.